Lidt om at redde planeten

Du har set skrækoverskrifterne, der skiftevis fortæller dig, at bacon giver dig kræft, og at bacon praktisk taget kan redde dit liv. Det er svært at forholde sig til, især hvis man ser bacon som det ekstra krydderi, der redder enhver ret – eller salat. Så hvorfor give det her en tanke overhovedet? Det her skal ikke handle om min frelste sjæl, eller din dårlige samvittighed. For min sjæl er ikke frelst, og du har sikkert ingen idé om, hvad du kan gøre.

Nu blev det en anelse abstrakt. For jeg vil egentligt slet ikke snakke om bacon, men jeg vil snakke om klimaet. Det klima, som har givet os en varm sommer, som vi elskede, men som vi også har en ambivalent følelse for, fordi vi (eller de fleste af os) ved, at den varme sommer delvis kan skyldes nogle forandringer, vi selv er skyld i. Klimaet er nemlig ligesom bacon en debat, som gentagende gange bliver berørt i medierne, og især for tiden, hvor en af de mest magtfulde mænd i verden benægter alle menneskeskabte klimaforandringer.

Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er et tungt emne. Det er det også. Derfor vil jeg i stedet fortælle om mine tanker omkring det, og især hvad jeg gør praktisk. Og hvad jeg ikke gør, men som jeg godt ved, at jeg burde gøre.

Første gang jeg blev konfronteret med emnet var, da Ida og jeg valgte at blive vegetarer. Først var en stor del af det, at jeg lærte, hvad maden gør ved kroppen (dokumentarene ”Forks Over Knives” og ”What the Health” på Netflix er anbefalelsesværdige), og selvfølgelig dyrene (her anbefales denne YouTubevideo). Vi begyndte at lære om udledning af CO2 ved kødproduktion efterfølgende, og efterhånden blev det klimadelen, der fyldte for mig. Podcasten Fries Before Guys har fornyligt også berørt emnet, og afsnittet sætter ord på nogle af de problemstillinger, jeg selv har haft, og stadig har, og som jeg vil fortælle lidt mere om i dette indlæg.

Jeg opdagede minimalisme og ”Zero Waste” som en naturlig forlængelse af at have et ønske om bedre klimaforhold. Sidstnævnte er en hel bevægelse i sig selv, hvor jeg især har lært meget af at se Gitte Maries videoer på YouTube. Her handler det om at generere så lidt affald som muligt, så selvom navnet ”Zero Waste” lyder en anelse skræmmende, så handler det i bund og grund om at minimere sit aftryk på klimaet.

Helt lavpraktisk fortæller Gitte Marie om en masse små tiltag, som kan lette ens aftryk og samvittighed. Selv er jeg specielt blevet enormt bevidst om plastik. Ting som at have en stofpose med til indkøb eller undgå andre former for plastikposer hvis muligt. Derudover har jeg for nyligt erhvervet mig en vandflaske og en barberskraber, som gerne skulle holde i mange, mange år. Da Ida og jeg var til et foredrag med Gitte Marie i sommers, sagde hun især én ting, som virkelig satte min hjerne (og hjerte) på overarbejde: For at lave genbrugsplast tilføres der ny plastik. Så selvom jeg i god tro tager mine vandflasker med hjem og panter dem i Netto, så bliver der stadig produceret mere plastik for at lave dem om til nye flasker.

Med den nye viden, som jeg belemrer dig med i dette indlæg, vil jeg stadig gerne påpege, at jeg synes det er svært. Virkelig svært. Det er svært at skulle lade være med at købe den gode smoothie i Føtex, som er i en plastikflaske, der ikke kan pantes, og det er svært, at det her smarte materiale, som giver os så mange fede bekvemmeligheder som eksempelvis en flaske til smoothie, nu bør undgås. Det er svært at købe ind og stå med en bakke avocadoer i hånden, som virkelig kunne blive til en kanon guacamole til mexiburgerne, men som er indpakket i plastik. Jeg er ikke kommet dertil endnu, hvor jeg kan sige farvel til guacamolen (ja, avocadoer kan også købes løst, men de er ALDRIG gode den dag, man skal bruge dem), men jeg har skåret ned på andre ting. Desuden, debatten om hvorvidt vi overhovedet burde kunne købe noget så eksotisk som avocadoer i Danmark er enormt spændende.  Men tilbage til udgangspunktet: Vi burde jo passe på den her verden, og gå mere op i plastikforbrug end en trøje af et bestemt mærke fra Salling. Men det her forbrugsspørgsmål, som især er et ømt emne for en ihærdig internetshopper som jeg, vil Ida i stedet berøre om et par uger, hvor hun vil fortælle om lidt af et projekt i forhold til netop dette (lidt af en cliffhanger at slutte af på).

Her til sidst vil jeg gerne lige anbefale to webshops, som er kanone: Bleschu og Økofamilien. Det er heller ikke fordi, man skal gå i panik og udskifte sin velfungerende madkasse med en i rustfrit stål. Start med at købe en bambustandbørste. Små skridt ad gangen.



Kommentarer