I mellemtiden: Klimaaktivisme

Zzz.. Her har været lidt zzz…Ztille på støjmaskinen.dk. Det skyldes, at Anna og jeg har engageret os i Den Grønne Studenterbevægelse. Ja, det er os, der deltager i Debatten med Clement Kjærsgaard. Og ja, det er os, der er møgmeget om i medierne, og ja, det er os, der prikker til politikerne og kræver grøn omstilling.

Vi har i Den Grønne Studenterbevægelse haft hammertravlt med at arrangere og afholde klimastrejke. Klimastrejken blev arrangeret på bare 8 dage, og det har betydet, at vi f.eks. har afholdt 2 møder på under 24 timer, malet bannere, reklameret for strejken, afholdt strejken, holdt øje med mediedækning osv.

… Så vi er altså blevet klimaaktivister! Hvem havde dog set den komme? BLINKESMILEY. Og det vil jeg, Ida, fortælle jer lidt om.


Mit hjerte har altid banket lidt for en form for revolution, men jeg havde nok alligevel ikke troet, at jeg skulle blive en del af et ungdomsoprør. Det er nok også, fordi ordet ”ungdomsoprør” klinger lidt af at kaste med brosten, og det oprør, jeg tager del i, er slet ikke sådan.

Det her handler selvfølgelig om klimastrejken og om at være med til at skabe en grøn revolution. Jeg har længe følt stor håbløshed over klimakrisen. Ét er at handle sine grøntsager med medbragt mulepose og være helt vildt hellig ved fx selv at stoppe med at købe tøj og ting og sager fra ny. Noget andet er, hvad der bliver gjort for klimaet på et mere strukturelt plan. Jeg mener, klimaloven blev jo for eksempel ikke underskrevet!

Jeg er vant til at slå et slag for en klimavenlig livsstil og kalder mig også ”kriger i klimakrisen” i min biografi på Instagram, så jeg må nok erkende, at det blot var et spørgsmål om tid, før jeg skulle blive ægte klimaaktivist. Altså sådan én, der går ud og råber på gaden og ikke bare prøver at skubbe til verden ved hjælp af det skrevne sprog (bag en skærm).



I august 2018 begyndte den dengang 15-årige skoleelev og klimaaktivist, Greta Thunberg, sin strejke for klimaet foran Riksdagen i Stockholm. Her d. 15. marts var der international klimastrejke, og vi var 1,5 millioner, der strejkede for klimaet.
På 7 måneder er der altså 1,5 MILLIONER (!!!), der er gået i Greta Thunbergs fodspor, og nu er hun nomineret til Nobels fredspris!

Aalborg var en af de i alt 2083 steder fordelt på 125 lande, hvor der blev klimastrejket. Strejken var arrangeret af Den Grønne Studenterbevægelse, som Anna og jeg er blevet en del af. Formålet med klimastrejken er at sende signaler til politikerne om, at der skal ske en grøn omstilling. Vi er tydeligvis mange, der er bekymrede over klimasituationen (hvis ikke i total panik!). Der var nemlig overvældende stor opbakning om klimastrejken. Omkring 1000 mennesker tog del arrangementet i løbet af dagen her i Aalborg, og der var en masse medieomtale om både klimastrejken og Den Grønne Studenterbevægelse.

Vi demonstrerede. Vi hørte taler. Vi malede bannere sammen et par dage forinden. Vi råbte i gaderne. Vi dansede sammen på Gammeltorv under paraplyer i regnen. Vi skrev breve til politikerne. Vi fik følelsen af, at et fællesskab kan flytte en masse. Og vigtigst af alt: vi sendte signaler!





Kommentarer